Betydning af kalium, bor,og calcium for kvaliteten af læggekartofler
Formålet er at øge rentabiliteten af kartoffelproduktion ved at hæve kvaliteten af egen opformering.
Tidligere undersøgelser i Landsforsøgene har vist, at læggekartofler fra lerjord har en tendens til at være mere robuste end sandjordskartofler, ligesom spisekartofler med høj tildeling af kalium er mindre følsomme over for stødskader. Dette ses også i eksempelvis Holland, hvor man tilskriver en øget robusthed i læggekartofler et højere indhold af specielt kalium, calcium og bor. Det er derfor almindelig praksis i Holland at tilføre ekstra kalium og bor til læggekartofler enten forud for lægning eller i forbindelse med lægning. Calcium udsprøjtes som bladgødskning 3-4 gange fra begyndende rækkelukning..
Der gennemføres ét forsøg i henholdsvis stivelsessorterne Kuras og Stratos, hvor der tilføres ekstra kalium, bor og calcium i løbet af vækstsæsonen. Kartoflerne sorteres i efteråret 2018 og lægges året efter i 2019, hvor der måles for udbytte og kvalitet. Projektet danner udgør en start på en fokuseret indsats på kvaliteten af læggekartofler i samarbejde med industrien over de kommende år.